Rumænske Biler Ekstremt Populære i Danmark

Det er ikke bil-produktion de fleste mennesker tænker på, når man spørger dem hvad Rumænien mon har af eksport-varer. Men bilproducenten dacia er faktisk det firma i Rumænien, der har den største omsætning, sammenlignet med alle andre virksomheder i landet. De står også for hele 8% af landets samlede eksport for et givent år, og er altså den absolut største eksport-virksomhed i hele Rumænien.

De blev etableret helt tilbage i 1966, så det er altså heller ikke noget nyt, at Rumænien går og producerer biler af høj kvalitet og med en stor international efterspørgsel. En af grundene til, at mange slet ikke er opmærksomme på at Dacia-mærket er rumænsk skyldes muligvis, at de tilbage i 1999 blev opkøbt af Renault, der jo er en kendt fransk bilproducent. Mange tænker derfor på Dacia som et mærke under Renault, og tænker derfor automatisk på det som værende fransk. Det er dog forkert, og ikke bare af historiske grunde. Dacia er ganske vist et datterselskab af Renault, men de er stadig en form for isoleret virksomhed der producerer deres egne biler – og produktionen sker fortsat i Rumænien.

Det interessante er imidlertid ikke danskernes misforståelse af, hvor bilerne kommer fra, da det ikke er noget vi har det med at gå specielt meget op i. Det er derimod hvor enormt populære disse rumænske biler pludseligt er begyndt at blive her i landet. Det er selvfølgeligt en positiv udvikling at biler produceret i Europa også stiger i popularitet indenfor Europa – men hvad er det helt præcis der gør, at Dacia formår at gøre sig bemærket her?

Prisen har selvfølgeligt en betydning, men prisen kan sjældent stå alene. Det er selvfølgeligt dejligt ikke at behøve at betale alt for mange penge for en bil, men vi er ofte skeptiske når en bil er for billig. Vi er nemlig endnu mindre interesserede i at gå på kompromis med kvaliteten af bilen. Vi bruger vores biler rigtigt meget, og de skal derfor gerne være yderst stabile og sikre at køre i. Men det er også lige præcis her Dacia har formået at gøre noget ganske unikt: de har formået at skrue prisen i bund på deres biler uden at gå på kompromis med disse vigtige faktorer.

De gør det faktisk så godt, at de ikke engang er bagud når det kommer til de seneste trends. Der er eksempelvis en Dacia Spring på vej, som er deres første elbil – og de annoncerer med, at det bliver den billigste elbil i hele Europa. Hvis de formår at gøre dette projekt ligeså kompromisløst som deres andre biler, så er det næsten sikkert at Dacia vil blive endnu mere populære her i landet.

Det er altid svært at spå om fremtiden, men lige nu er der intet der tyder på, at Dacia skulle blive mindre populære. Flere og flere får øjnene op for, at man kan få rigtigt meget for pengene ved at købe dette rumænske bilmærke, og helt uden at gå på kompromis med kvalitet eller andre forventninger.

Tell Us What You Think
0Like0Love0Haha0Wow0Sad0Angry